Vinterforløb 2024 på Langesø
Du kan sagtens deltage på lige det hold, som du ønsker, selvom du aldrig har prøvet pilates før. Dog vil jeg anbefale dig holdet “begynderhold”, hvor du her får lært alle grundprincipper helt fra bunden og så vil du også opleve at du får endnu mere ud af din træning.
I 2019 tog jeg pilatesinstruktøruddannelsen hos Bente Tromborg. Det åbnede en hel ny verden for mig, og det er sidenhen blevet min levevej.
Jeg elsker at få folk til at mærke kroppen igen, få den bevæget, trænet og løsnet fra spændinger og stivhed. At få folk til at komme tilbage dertil, hvor tingene går lidt langsomt, men med små gode resultater hen ad vejen. Det kan også bare være at man ønsker at skrue mere op for træningen i dagligdagen eller har lyst til at supplere sin sædvanlige træning med pilates, som både er styrkende og smidiggørende.
Jeg underviser i pilates forskellige steder. Det gør jeg, fordi jeg ønsker at udbrede pilates og jeg synes mange flere skal have kendskab til det. Det betyder også meget for mig, hvilke lokaler og rammer jeg underviser i og jeg synes, at jeg har fundet nogle gode lokaler, hvor jeg kan tilbyde både er ro, lys og luft, så du får den bedste oplevelse.
Jeg elsker selv mixet af styrkeøvelserne, de langsomme og kontrollerede bevægelser og roen som hele samspillet giver i kroppen. Jeg elsker, hvordan at man for hver gang mærker noget nyt i sin krop, bliver mere bevidst, mere styrket og mere smidig. Det er også det, jeg ønsker at give videre til dig.
Jeg vil glæde mig til at se dig på et af mine hold.
De kærligste hilsner
Stine
Godskontoret
Langesøvej 146
DK-5462 Morud
T. +45 65 96 40 80
M. post@langesoe.dk